Det var et scenarie, der mindede om en dystopisk film, da strømmen i 2025 pludselig forsvandt på tværs af Den Iberiske Halvø. Millioner af mennesker i Spanien og Portugal blev efterladt i mørke, mens vitale samfundsfunktioner ophørte med at fungere på få sekunder. Nu, efter en omfattende undersøgelse, ligger konklusionen klar: Det var ikke ét enkeltstående svigt, men en række uheldige omstændigheder, der førte til det værste strømnedbrud i Europa i over to årtier.
En fatal kombination af faktorer
Fredag blev den afsluttende rapport fra et uafhængigt ekspertpanel offentliggjort, og den tegner et billede af et elsystem, der blev ramt af det, man bedst kan beskrive som en teknologisk naturkatastrofe. Rapporten bekræfter, at det iberiske elnet ikke var gearet til at håndtere de voldsomme spændingsstigninger, der opstod i systemet.
Selvom de tekniske mangler var en central del af problemet, understreger eksperterne, at man ikke kan pege på én skyldig part eller én isoleret hændelse. Damian Cortinas, præsident for foreningen ENTSO-E, der har stået bag undersøgelsen, satte ord på konklusionerne under en præsentation for pressen:
– Der er ikke én enkelt årsag. Det var en perfekt storm af flere faktorer, der bidrog til strømafbrydelsen, sagde Damian Cortinas ifølge nyhedsbureauet AFP.
Kaos i gaderne og mørklagte byer
Konsekvenserne af nedbruddet var enorme og mærkbare for alle lag af samfundet. Da strømmen forsvandt, gik alt i stå. Tog stoppede midt på skinnerne, og tusindvis af passagerer blev fanget i de mørklagte vogne uden aircondition eller information. I byerne blev elevatorer til små fængsler for de uheldige, der befandt sig i dem, da strømmen gik.
Den offentlige transport blev totalt lammet, og på vejene opstod der livsfarlige situationer, da trafiklysene gik i sort i de travle storbyer. Samtidig betød nedbruddet i mobil- og internetnetværket, at folk ikke kunne kommunikere med deres pårørende eller tilkalde hjælp. Selv luftfarten blev ramt, da fly måtte blive på jorden som følge af tekniske problemer i lufthavnsterminalerne og kontroltårnene.
Kritik af elnetoperatører
Rapporten indeholder også en skarp kritik af de ansvarlige for elnettet, herunder den spanske operatør Red Eléctrica. Ifølge eksperterne blev der ikke identificeret nogen risiko i tide, selvom spændingsniveauerne i systemet længe havde bevæget sig mod kritiske grænser. Denne mangel på rettidig omhu betød, at man ikke nåede at gribe ind, før kædereaktionen var i gang.
Særligt de såkaldte konverterbaserede systemer, som er en integreret del af moderne vedvarende energi, viste sig at være sårbare over for de spændingsudsving, der opstod. Dette har efterfølgende genantændt en hidsig debat i Spanien om landets store afhængighed af grøn energi og den planlagte udfasning af kernekraft. Kritikere mener, at hændelsen viser, at elnettet endnu ikke er stabilt nok til udelukkende at forlade sig på vedvarende kilder.
Ingen tegn på sabotage
I de dramatiske timer og dage efter nedbruddet florerede rygterne om, hvad der kunne have forårsaget katastrofen. Den nationale domstol i Spanien, Audiencia Nacional, gik tidligt ind i sagen for at undersøge, om der var tale om computersabotage eller et målrettet cyberangreb mod kritisk infrastruktur. Frygten for en fremmed magts indblanding eller terrorisme hang tungt over efterforskningen.
Disse teorier er dog nu endegyldigt manet i jorden. Allerede i juni viste en spansk undersøgelse, at der ikke var skyggen af bevis for et cyberangreb, og den nye rapport understøtter dette. Det var systemiske fejl og uheldige omstændigheder – ikke ondsindede hackere – der trak stikket på Den Iberiske Halvø.
Efterforskningen har taget lang tid, men resultatet står nu klart som en advarsel til resten af Europa om vigtigheden af at fremtidssikre elnettet i en tid, hvor energisystemerne gennemgår massive forandringer.