Frederiksen afviser irsk EU-budgetforslag som uacceptabelt – øremærker mere penge til forsvar

Statsminister Mette Frederiksen slutter op med Sverige og afviser Irlands EU-budgetudspil. Danmark risikerer at betale 12,7 milliarder kroner mere årligt, og Frederiksen mener pengene skal prioriteres anderledes – væk fra landbrugsstøtte hen mod forsvar og konkurrenceevne.

Redaktionen
Redaktionen16. oktober 2026

Statsminister Mette Frederiksen slår sig sammen med sin svenske kollega og kalder det irske EU-formandskabs udspil til et nyt EU-budget uacceptabelt. Kritikken kom torsdag, da Frederiksen ankom til EU-topmødet i Bruxelles.

Irlands forslag vil koste Danmark dyrt. Finansministeriet vurderer, at Danmarks årlige EU-bidrag formentlig stiger med 12,7 milliarder kroner, hvis forslaget vedtages i sin nuværende form. En stigning Frederiksen ikke er villig til at acceptere uden væsentlige ændringer.

Statsministeren er både uenig i budgettets størrelse og dets fordeling. Hun mener, at EU skal prioritere helt anderledes end i dag.

Vil væk fra gamle ordninger

Frederiksen kritiserer, at forslaget holder fast i gamle strukturer – især fælles landbrugsstøtte og kohæsionsfonde, der skal reducere uligheder mellem medlemslande.

– Det forslag, der ligger fra irerne er uacceptabelt. Det gælder både niveaumæssigt, det er et for stort EU-budget, man lægger op til, men det er det også på fordelingen. Altså hvad er det, pengene skal bruges til, siger Frederiksen.

I stedet ønsker hun, at EU skal fokusere på områder, som hun ser som kritiske for Europas fremtid. Forsvaret skal løftes betydeligt, og EU skal blive mere konkurrencedygtig globalt.

– Der synes jeg, at vi stadig er for meget i de gamle ordninger som samhørighed og landbrug. Der er for dårlig en prioritering af det, Europa har brug for nu – altså styrket konkurrenceevne og selvfølgelig især forsvaret af Europa, tilføjer Frederiksen.

Uklart hvor meget mindre

Frederiksen har ikke præciseret, hvor meget mindre EU-budgettet skal være. Hun siger blot, at det skal gå “betydeligt længere ned” end Irlands forslag. Det betyder, at detaljer om Danmarks ønskede niveau endnu ikke er offentliggjort.

Ved at stille sig ved siden af Sverige signalerer Danmark, at flere større medlemslande er utilfredse med Irlands retning. Dette kan påvirke forhandlingerne op mod en aftale, hvor enighed blandt alle 27 medlemslande er påkrævet.

Mest læste