Mange af de emner, som udenforstående måske forventer skiller de israelske kandidater ad, viser sig faktisk at samle dem. Ingen af de ledende kandidater til tirsdagens valg har stillet spørgsmålstegn ved at udløse et folkedrab i Gaza eller krigene, der fulgte, herunder krigen mod Iran. Og de fleste kandidater til premierministerposten har ikke præsenteret en klar vej mod en to-statsløsning.
I stedet handler de reelle skillelinjer om Israels indre politik: valget står mellem den hårde højreregering under siddende premierminister Benjamin Netanyahu, der er fri af den domstolskontrol, han har raset imod, og den fremtid, hans modstandere skitserer, som lover en bredt set lignende politisk kurs – men inden for lovens rammer og uden de mest ekstreme elementer i den nuværende regering.
To-statsløsningen: Konsensus om afvisning
Trods Osloaftalernes forpligtelse fra 1990’erne er der i dag knap nogen af de ledende kandidater, der ser to-statsløsningen som en reel mulighed. I stedet er den nuværende regering bredt beskyldt for at understøtte bosætterpogromer på Vestbredden og for at støtte fortsat bosættelsesbyggeri i de besatte palæstinensiske områder – herunder E1-bosættelsesplanen, som ministre åbent roser for at begrave to-statsløsningen – i strid med folkeretten.
Netanyahu har formuleret sin holdning kontant: “We are going to fulfill our promise that there will be no Palestinian state; this place belongs to us.” Finansminister Bezalel Smotrich fra Religious Zionist-partiet er endnu mere direkte og taler om at “ødelægge ideen om en arabisk terrorstat” og formelt annullere Osloaftalerne.
Gadi Eisenkot fra Yashar-partiet afviser to-statsløsningen direkte: “My position on the Palestinian issue has remained consistent: The principle of two states for two peoples is a mistake.” Yair Golan fra partiet The Democrats siger: “To make the galactic leap from the current situation to a two-state solution is impossible. It’s not enough to return to old formulas, we need to adjust our plans, our ideas, our perceptions. My concept is about civil separation and security responsibility.”
Haredi-værnepligten: Et betændt internt stridspunkt
Et af de mest polariserende emner i den israelske valgkamp er spørgsmålet om, hvorvidt den voksende ultraortodokse befolkning – Haredim – skal kunne fritages for militærtjeneste. Det er et spørgsmål, der har vundet voldsom politisk momentum i takt med, at de menneskelige og økonomiske omkostninger ved de igangværende krige er steget.
Netanyahu er afhængig af støtte fra de to store Haredi-partier, Shas og United Torah Judaism, som til gengæld har krævet, at han vedtager lovgivning, der giver ultraortodokse unge et lovmæssigt skjold mod værnepligt. Netanyahu talte imod arrestationen denne måned af cirka 40 Haredim, der undgik indkaldelse: “We must preserve the world of Torah because it preserved us. These arrests are a deliberate attempt to harm the process of drafting Haredim without coercion.” Shas-leder Aryeh Deri har sat en klar betingelse: “There will be no government in Israel with Shas’s support or participation unless the status of yeshiva [seminary] students is regulated.”
Oppositionen ser sagen som et afgørende valgtema. Gadi Eisenkot fra Yashar-partiet siger: “That is what the upcoming election is about: Netanyahu’s draft-dodging government, or a government of conscription led by me.” Avigdor Liberman fra Yisrael Beiteinu er endnu mere kontant og kalder Netanyahu “gidsel for værnepligtsunddragerne”.
Retsreform og ansvaret for 7. oktober
Retsreformen, som Netanyahus regering lancerede dage efter tiltrædelsen i 2022, udløste massive protester i 2023. Siden er der vedtaget love, der omformer dommerudnævnelser og i praksis fratager justitsministeriets chefjurist mange beføjelser. Begge love træder i kraft efter valget, og de fleste i oppositionen har lovet at rulle dem tilbage. Tidligere premierminister Naftali Bennett er klar i mælet: “We will cancel all the legal revolution laws immediately upon the convening of the Knesset.”
Netanyahu forsvarer reformerne som en nødvendig demokratisk korrektion og afviser kritikken om, at han skulle underminere retsstatsprincippet: “Democracy is the rule of the people. It’s ‘we the people,’ not ‘we the judges.'”
Mens drabet på over 74.000 mennesker i Gaza har været fraværende i valgkampen, er spørgsmålet om den politiske ansvarlighed for sikkerhedssvigtet forud for Hamas’ angreb 7. oktober 2023 et andet nøglespørgsmål. Efterforskningerne førte til militærchef Herzi Halevis afgang, annonceret i januar 2025, og endte med en langvarig og bitter strid med premierministeren, der resulterede i Shin Bet-chef Ronen Bars afgang. Men en tilsvarende undersøgelse af Netanyahus eget ansvar – herunder rapporter om advarsler fra UAE og Egypten inden angrebet – er endnu ikke iværksat. Eisenkot er skarp: “Netanyahu was warned and did not act. A State Commission of Inquiry that we will establish will investigate the disaster.”
Netanyahu sagde til Knesset, at regeringen “ønsker at nedsætte en undersøgelseskommission med så bred folkelig opbakning som muligt”. Det foreslåede regeringsledede udvalg nåede aldrig sin endelige behandling og er udsat til næste samling i Knesset.