Demokraterne håber på en sejr ved tirsdagens midtvejsvalg i USA, og i Washington, D.C. gør mange sig allerede klar til en bølge af politiske undersøgelser af præsident Donald Trump og hans regering. Meningsmålinger giver partiet gode chancer for at vinde flertal i et eller begge af Kongressens kamre, skriver TV 2.
Én ting ser ud til at være givet: Demokraterne vil gøre det markant sværere for Trump at få sin politiske dagsorden igennem. Samtidig får de mulighed for at indlede undersøgelser i Kongressen, hvor politikerne blandt andet kan indkalde vidner og kræve dokumenter udleveret for at undersøge mistanke om magtmisbrug eller lovbrud.
Michael Bopp fra advokatfirmaet Gibson Dunn har stået i spidsen for adskillige undersøgelser i Kongressen. Han siger til The Washington Post, skriver TV 2: “I hvert fald har jeg med mine tre årtiers erfaring aldrig oplevet så omfattende en undersøgelsesaktivitet forud for et forventet magtskifte i et af Kongressens kamre”.
Uenighed om rigsretssag
Internt i Det Demokratiske Parti er der ikke enighed om kursen. Et af de store spørgsmål er, om partiet skal indlede en tredje rigsretssag mod Trump, hvis det vinder flertallet i Repræsentanternes Hus, som de fleste meningsmålinger peger på. Trump har under valgkampen selv advaret om, at Demokraterne vil gøre det, hvis Republikanerne mister magten.
Den demokratiske leder i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, sagde i september til ABC News, skriver TV 2, at partiet hverken har besluttet eller udelukket noget om en rigsretssag. Han lagde vægt på, at partiet skal følge fakta, anvende loven og lade sig lede af forfatningen.
En måling fra Politico viste i sidste uge, skriver TV 2, at 50 procent af amerikanerne vil have en ny rigsretssag, mens 32 procent er imod. Trump er den eneste præsident i USA’s historie, der er blevet stillet for en rigsret to gange, men begge gange manglede der flertal i Senatet til en dom. Det vil der sandsynligvis heller ikke være efter valget, og derfor frygter mange demokrater, at et nyt forsøg vil være spildte kræfter. Tidligere vicepræsident Kamala Harris advarede i sidste uge partifæller mod en ny rigsretssag og mente, at de begrænsede ressourcer hellere skal bruges på at stille folk til ansvar og gennemføre undersøgelser.
Epstein, formue og krypto
Ifølge The Hill, skriver TV 2, er der forskellige holdninger til, hvad der skal prioriteres. Nogle vil dykke dybere i skandalen om seksualforbryderen Jeffrey Epstein og undersøge, om Trumps justitsministerium har overtrådt loven ved at tilbageholde dokumenter eller overstrege oplysninger, som ikke burde være skjult. Tidligere i år nedsatte Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, en særlig arbejdsgruppe til formålet.
Demokraterne i Repræsentanternes Hus offentliggjorde i sidste uge en ny rapport med beskyldninger mod Trump og krævede en særlig anklager til at undersøge præsidentens forbindelser til Epstein.
Andre demokrater er mest optaget af påstande om, at Trump og hans familie har misbrugt præsidentembedet til at berige sig selv. Robert Garcia ventes at blive formand for Repræsentanternes Hus’ kontroludvalg, hvis partiet vinder flertallet. Sammen med senator Elizabeth Warren har han planlagt undersøgelser af Trumps aktiehandler, efter at præsidenten er blevet beskyldt for at manipulere markederne ved at lovprise bestemte selskaber. I andre tilfælde er der foretaget mistænkelige handler på aktiemarkedet kort før store politiske beslutninger. Flere demokrater vil desuden have undersøgt Trump-familiens kryptoinvesteringer og om udenlandske interesser har brugt dem til at få indflydelse på præsidenten. Senator Chris Murphy siger til The Hill, skriver TV 2, at der er udbredt korruption i regeringen.
Forsvar, Musk og risikoen for at miste fokus
Nogle demokrater vil prioritere forsvarsministeriet og kontrakter til firmaer med forbindelse til præsidentens søn, Donald Trump Jr. Demokratiske kongresmedlemmer har også afkrævet svar fra Trumps svigersønner Jared Kushner og Michael Boulos om deres forretninger i Mellemøsten. Forsvarsminister Peter Hegseth er et andet mål, både for håndteringen af krigen mod Iran og for godkendelsen af luftangreb på påståede narkobåde i Det Caribiske Hav. Trita Parsi fra tænketanken Quincy Institute vurderer over for Mirror US, skriver Nyheder24, at Hegseth sandsynligvis bliver et af Demokraternes første mål, hvis partiet får kontrol over begge kamre i Kongressen, og at et forsøg mod Trump selv formentlig kommer derefter. Krigen mod Iran har stået på i mere end otte måneder, og ifølge en måling fra Pew Research er 65 procent utilfredse med Trumps håndtering af den, mens 33 procent bakker op. Parsi vurderer, at et demokratisk flertal kan forsøge at standse finansieringen af krigen og indlede rigsretssager mod medlemmer af regeringen. Han advarer om, at et øget pres på Trump kan få præsidenten til at optrappe konflikten med Iran. Forskeren Annelle Sheline fra Quincy Institute frygter, at konflikten kan bevæge sig ind på hidtil uset territorium, herunder mulig brug af atomvåben. Parsi understreger dog, at han ikke har oplysninger, der tyder på, at Trump-administrationen overvejer amerikansk brug af atomvåben. Der er også ønsker om at undersøge Trumps benådninger og mulige vennetjenester til økonomiske støtter. Kongresmedlemmet Jared Huffman har over for magasinet Time sagt, skriver TV 2, at han vil have undersøgt, om Trump havde de nødvendige godkendelser til byggeprojekter i hovedstaden, blandt andet nedrivningen af østfløjen i Det Hvide Hus.
Elon Musk er også i spil. Flere kongresmedlemmer vil undersøge hans mulige rolle i sidste måneds afbrydelse af Ukraines adgang til Starlink-satellitterne og andre interessekonflikter. De vil også se nærmere på hans arbejde i DOGE, herunder hans rolle i nedlæggelsen af 250.000 føderale stillinger, tilbageholdelsen af midler, som Kongressen allerede havde bevilget, og adgangen til følsomme oplysninger. Demokraten Greg Meeks siger ifølge Politico, skriver TV 2, at Kongressen må kræve en fuldstændig redegørelse for skaderne.
Nogle i partiet advarer dog mod at sprede kræfterne for meget og miste fokus på sager som inflation og en afslutning på krigen i Iran. Senator Sheldon Whitehouse siger til The Hill, skriver TV 2, at undersøgelserne ikke skal ignoreres, men at partiet skal være strategisk i valget af sager. Fra Det Hvide Hus siger talskvinde Lauren Bis til The Washington Post, skriver TV 2: “Demokraterne har ingen plan for, hvordan de vil forbedre amerikanernes liv. Deres eneste mål er at fortsætte den heksejagt mod præsident Trump, som de har ført i ti år”.
Efter valget skriver BT, at Demokraterne har sikret sig flertal i Kongressen, både i Senatet og i Repræsentanternes Hus. Republikanerne tabte blandt andet i Texas, Kansas, Iowa, South Carolina og Ohio. Det er stater, hvor partiet i årevis aldrig har været i fare. B.T.s udlandsredaktør Jeppe Elkjær vurderer, at Trump ikke længere er den formel på succes, han tidligere har været, og at der skal stilles ubehagelige spørgsmål internt i det republikanske parti. Der er nu kun to år til næste præsidentvalg.
Forsvarsministeren står formentlig øverst på Demokraternes liste over toppolitikere, som partiet vil kaste sig over, vurderer Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, ifølge DR. Det gælder, medmindre Trump selv afskediger ham inden. Der vil også være mange republikanere, der vil stemme for at få Hegseth fjernet, mener lektoren. Han peger på, at Hegseth har gjort sig upopulær ved at beordre fyringer af en række topfolk i militæret og indlede et opgør med en række grupper, herunder transpersoner og overvægtige. Hans beslutninger omkring krigen i Iran har også vakt kritik. Ifølge Bjerre-Poulsen har Kongressens rolle som kontrolfunktion over for præsidenten i form af høringer, undersøgelser og muligvis rigsretssager nærmest været sat ud af spillet, men det ændrer sig nu med Demokraternes flertal.
Lone Wisborg, der er tidligere ambassadør i USA, vurderer også, at pilen kan komme til at pege på Hegseth. Ifølge DR taler man måske om at rejse en rigsretssag mod ham og om undersøgelser, der især vil rette sig mod det, man opfatter som korruption i og omkring Det Hvide Hus, Trump og hans familie. Trumps familiemedlemmer og deres finanser kan også ifølge BBC blive et juridisk mål for Demokraterne, skriver DR. Bjerre-Poulsen nævner desuden sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. Lektoren peger blandt andet på, at ministeren har afskediget en række fagfolk i toppen af det amerikanske sundhedsvæsen, at han har villet ændre i vaccineanbefalingerne og fået kritik for at svække sundhedsinstitutionerne.
En ny rigsretssag mod Trump står derimod ikke på listen, vurderer DR’s USA-journalist Sandra Brovall, ifølge DR. Sidst Demokraterne vandt flertallet i Repræsentanternes Hus, indledte de to rigsretssager mod Trump og tabte. Senatet frikendte ham begge gange, og han kom styrket ud af dem. Brovall tvivler på, at Demokraterne ikke har lært deres lektie. Wisborg tror heller ikke, at partiet vil gå efter en rigsretssag mod Trump. Det vil kræve to tredjedeles flertal i Senatet, mindst 67 stemmer ud af 100, og det har Demokraterne ikke efter tirsdagens midtvejsvalg. Den nye valgperiode begynder først i starten af januar næste år, og indtil da fortsætter de nuværende politikere på deres poster.
Robert Garcia, der sandsynligvis bliver formand for Repræsentanternes Hus’ kontroludvalg i januar, har på X rådet til at skaffe sig advokater. Demokraterne kan også blokere lovgivning, granske og stoppe dommer- og ministerudnævnelser samt fremsætte rigsretssager. Dag Blanck, professor i nordamerikastudier ved Uppsala Universitet, siger til Aftonbladet, at Trump får store vanskeligheder med at drive sin politik igennem, og at Kongressen igen vil spille rollen som modkraft mod præsidentembedet. Trump omgår ofte lovgiverne med præsidentielle dekreter og har antydet, at han vil nedlægge veto mod alt, hvad Demokraterne foreslår. Men lovgivning kan stadig være et effektivt politisk redskab, selv hvis Trump nedlægger veto, siger statsvidenskabsprofessor William Bianco fra Indiana University til Aftonbladet. Han tror, at Demokraterne vil stemme et forbud mod aktiehandel for politikere igennem for at tvinge Trump til at tage stilling til et muligt veto, hvilket kan tage sig dårligt ud for Republikanerne. Blanck forventer ifølge Aftonbladet fokus på Hegseth og måske Robert F. Kennedy Jr., og hvis granskningerne får Trump til at opfatte ministrene som belastninger, kan han lade dem gå. Demokraterne har dog en delikat balancegang foran sig, for meningsmålinger antyder, at vælgerne vil have partiet til at handle hurtigt for at få de høje mad- og brændstofpriser ned og ikke bruge for meget tid på politisk vendetta eller rigsretssager.