Det går ret godt for danske virksomheder i USA, selv om det amerikanske marked har budt på betydelig ustabilitet. Nu håber de på et handelsklima, hvor toldsatser, regler og rammevilkår er lettere at forudsige. Men håbet er spinkelt.
Danmark er den 15. største investor i USA i reelle tal, og danske virksomheder har generelt oplevet vækst over en længere årrække. Det har dog ikke været nemt de seneste år.
Kamstrup ønsker hjørneflag
Tirsdag under midtvejsvalget viste Søren Kvorning, CEO i Kamstrup, rundt på en af virksomhedens store fabrikker i Atlanta i delstaten Georgia. Anledningen var et besøg af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Kvorning har et klart ønske til valget, men er ikke sikker på, at det går i opfyldelse:
“Hvis jeg kunne ønske noget til midtvejsvalget, så var det, at der kom lidt mere stabilitet, eller der blev sat nogle hjørneflag i, der var lidt mere markerede, så vi kunne have en mere stabil situation. Men om jeg tør håbe på det? Det er jeg usikker på,” siger han.
Kamstrup producerer målere til vand, varme og elektricitet. Virksomheden har under fem procent af det amerikanske målermarked, men Kvorning ser et godt potentiale. Ifølge ham er USA og Nordamerika et ekstremt strategisk vigtigt marked, og det udgør i dag 20 procent af omsætningen. Kamstrup har investeret mere end 25 millioner kroner for at opbygge den tilstedeværelse, selskabet har i dag.
Eksporten vokser stille og roligt
Dansk eksport til USA er vokset støt. I 2025 lå den på 375,4 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik.
Ifølge Søren Kvorning har nøglen til væksten i dansk eksport og investeringer i USA været, at produkterne i høj grad bliver produceret i USA. Det gælder også Kamstrups målere.
De mange ændringer har gjort danske virksomheder gode til at omstille sig, mener han. Overraskelser har der dog også været, og han peger på, at perioden ikke kun har været negativ. Den har nemlig udfordret virksomhederne til at blive stærkere. Kvorning siger, at Kamstrup har brugt al den energi, der var til rådighed, på at bygge modstandsdygtighed og har lært rigtig meget af at håndtere situationen.
Valget ændrer formentlig ikke meget
Hos Dansk Industri er forventningerne til valget til gengæld afdæmpede. Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri, vurderer i en analyse, at midtvejsvalget ikke nødvendigvis får den store betydning:
“Formentlig ikke det store. Kongressen har notorisk svært ved at vedtage ny lovgivning, og der kommer næppe meget ny lovgivning ud af Kongressen de næste to år.”
Han peger på, at præsident Donald Trump i givet fald kan nedlægge veto mod lovgivning. Når der mangler lovgivning på føderalt niveau, må man ifølge ham forvente mere lovgivning på delstatsniveau. Den risiko for såkaldt regulatorisk fragmentering, altså at reglerne splittes op, kan koste de danske virksomheder.
Dagen efter valget står det klart, at Demokraterne har fået flertal i begge kamre i Kongressen og har vundet en række nye guvernørposter. Alligevel vurderer både Dansk Erhverv og Dansk Industri, at det formentlig ikke får den store betydning for dansk eksport til USA her og nu, skriver BT.
Cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv vurderer, at de grundlæggende rammevilkår formentlig ikke ændrer sig, selv om der er udsigt til budgetslagsmål mellem Trump-administrationen og de demokratiske flertal. Valgresultatet ændrer ifølge ham næppe ved, at mange virksomheder fortsat vil have stærk tilskyndelse til at investere og producere lokalt i USA. Han minder samtidig om, at præsidenten fortsat har betydelige muligheder for at påvirke toldsatser og handelsvilkår uden Kongressens direkte medvirken, og at den mere protektionistiske tilgang til handel og industripolitik ikke kun er isoleret til Trump og Det Republikanske Parti.
Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri ser heller ikke de store ændringer i eksporten på grund af den ændrede magtbalance. Han kan dog godt forestille sig forskydninger i enkelte brancher. Lokal demokratisk modstand mod nye datacentre kan betyde færre ordrer på det område, mens der måske opstår nye markedsmuligheder inden for vedvarende energi.
Onsdag morgen er de danske grønne aktier kommet godt fra start efter midtvejsvalget, hvor Demokraterne står til at vinde. Kort efter åbningen af børsen stiger Ørsted med 6,2 procent og Vestas med 5,1 procent, og eliteindekset C25 stiger med 1,2 procent.
Demokraterne er generelt mildere stemt over for vindmølleenergi end Republikanerne. Præsident Donald Trump har ved flere lejligheder udtalt sig kritisk om vindmøller. Han mener blandt andet, at vind er en upålidelig energikilde, og han har også sagt, at vindmøller er grimme at have stående i landskabet.
Også Novo-aktien går frem onsdag morgen, med 4,6 procent, efter at regnskabet for tredje kvartal er blevet offentliggjort. Her løftede medicinalselskabet sine forventninger til året som helhed.
Donald Trump har anerkendt valgresultatet, og optællingen trækker ikke i langdrag. Det glæder dansk erhvervsliv, men begejstringen over Demokraternes fremgang er alligevel mådeholden, vurderer DR i en analyse. Med Demokraternes magtovertagelse i Kongressen er det nok slut med de erhvervsvenlige tiltag fra Republikanerne, som for eksempel skattelettelserne, i samme gear som hidtil. Samtidig sidder Trump stadig som præsident og kan fortsat ramme danske virksomheder.