Demokraterne smiler efter tirsdagens midtvejsvalg i USA. Hos de amerikanske investorer er stemningen knap så lys. I det såkaldte formarked er flere aktier sendt kraftigt nedad oven på den klare demokratiske sejr, og det går især ud over teknologiselskaberne. Det skriver BT og Berlingske.
Tesla-aktien falder med 5,4 procent, mens SpaceX er nede med 3,3 procent. Det generelle teknologiindeks Nasdaq er trukket 1,5 procent ned.
Under torsdagens handel har det teknologitunge Nasdaq-indeks på New York-børsen som mest mistet 5,5 procent, og det brede indeks S&P 500 er faldt 3,2 procent. Tesla og SpaceX er faldet med ti procent, mens chipproducenterne Nvidia og Broadcom begge er nede med ni procent. Softwarekoncernen Oracle viser også dybrøde tal.
Som en forklaring peges der på uro for, at udbygningen af AI i USA bliver bremset af mere demokratisk politik. Investorerne forsøger at vurdere konsekvenserne af, at Demokraterne har vundet i delstater som Texas, hvor mange store datacentre er planlagt. I middagshandlen torsdag var Nasdaq nede med 4,8 procent, S&P 500 med 3,6 procent og Dow Jones med 2,8 procent. Af 45 afstemninger om datacentre rundt om i landet bakkede vælgerne op om begrænsninger i de fleste. Ifølge Data Centers on the Ballot blev 39 forslag om at begrænse AI vedtaget, mens kun ét, i North Dakota, stemte imod begrænsninger. UBS-analytikere vurderer, at mulige byggestop kan true omkring 30 procent af den planlagte udvidelse af datacenterkapacitet i USA i 2028. Porteføljeforvalter Michael Monaghan fra Founders 100 ETF siger til Al Jazeera, at porteføljeforvaltere og analytikere nu gennemgår konsekvenserne og justerer forventningerne til mulig politisk modstand mod AI-infrastruktur, især på delstats- og lokalt niveau. Teknologiaktier trak også det europæiske benchmarkindeks ned torsdag.
SpaceX-aktien faldt mere end 7 procent i den tidlige handel fredag, mens Tesla mistede over 9 procent. Nasdaq Composite var på et tidspunkt nede med mere end 5 procent. Texas’ kommende guvernør, Gina Hinojosa, har ført kampagne mod datacentre og lovet et moratorium på nybyggeri i sektoren. Elon Musk har brugt næsten 450 millioner dollar på at støtte republikanske kampagner, heriblandt mindst 45 millioner dollar til Ken Paxton i kampen om Texas’ senatsplads. Texas blev alligevel blå.
Chipaktierne har også været under pres de seneste fem dage. AMD er faldet næsten 17 procent, Micron over 20 procent, Intel over 18 procent og Nvidia over 10 procent, mens Philadelphia Semiconductor Index er gået mere end 13 procent ned. Nogle investorer frygter desuden, at AI-aktier er i en boble, der står til en korrektion. Bekymringerne for branchens udsigter har ifølge BBC været voksende i længere tid. Goldman Sachs forventer, at investeringerne i AI alene i 2026 når 1.000 milliarder dollar. Tudor Brown, medstifter af den britiske teknologivirksomhed Arm Holdings, vurderer, at effekten bliver begrænset. Aktiekurserne var ifølge ham pustet op af forventninger om næsten uendelig AI-vækst, og det er fulgt af lidt af en panik. Han mener, at der er et naturligt gulv for faldet, og at der stadig tjenes mange penge i selskaberne. Nandini Roy Choudhury fra Future Market Insights vurderer, at investorerne nu vil afveje, om det politiske skifte kan føre til begrænsninger af datacenterbyggeri, energiforbrug og brug af AI-teknologi. Hun tilføjer, at en umiddelbar og bred bedring for techaktierne er usandsynlig, fordi handlende formentlig bliver mere selektive og foretrækker selskaber med stærkere balancer.
Flere techtoppe erkender, at branchen skal blive bedre til at kommunikere om datacentre og fordelene ved AI. OpenAI’s præsident og medstifter Greg Brockman siger på WSJ Tech-konferencen i Napa i Californien onsdag aften, at alle var overraskede over reaktionen på datacentre, og at der skal gøres mere for at sikre lokalsamfundenes opbakning, skriver BBC. Metas præsident, Dina Powell McCormick, mener på samme konference, at branchen skal blive bedre til at fortælle historien om AI’s fordele, skriver BBC.
Formarkedet er tiden, før den egentlige handel går i gang. Her kan investorer lægge købs- og salgsordrer, som bliver gennemført, når handlen åbner. For amerikanske aktier sker det først klokken 15.30 dansk tid, så tallene kan altså ændre sig.
Præsident Donald Trump giver Demokraternes sejre ved midtvejsvalget skylden for faldene på aktiemarkedet. Det skriver han natten til fredag dansk tid i et opslag på sit sociale medie Truth Social, oplyser Berlingske. Ifølge Trump havde aktiemarkedet en af de værste dage i historien som følge af valgresultatet, og han kalder det trist at overvære. Han skriver, at det ikke var Republikanerne, men de dumme Demokrater, og at Republikanerne snart, på den ene eller anden måde, bliver større og stærkere end nogensinde før. Nasdaq-indekset faldt torsdag med 5,5 procent på børsen i New York. Det er det største fald, der er registreret siden april 2025, hvor Trump introducerede straftold på varer fra en lang række lande.
Fredag fortsatte salget i Asien og Europa. Japans Nikkei 225 sank 6 procent, og Sydkoreas Kospi faldt mere end 6,5 procent. I London var FTSE 100 på et tidspunkt nede 2,35 procent, men lukkede 1 procent lavere, blandt andet fordi amerikanske aktier steg, da Wall Street åbnede. Tysklands Dax faldt 2 procent, Frankrigs Cac 40 0,8 procent og Spaniens Ibex 0,6 procent. Susannah Streeter, chefinvesteringsstrateg i Wealth Club, siger til The Guardian, at flere store bekymringer støder sammen: Udbygningen af datacentre ser ud til at blive bremset, og samtidig er investorerne blevet meget nervøse for afkastet af de massive investeringer. Chris Beauchamp, chefanalytiker hos IG, siger, at der med AI-frygten stadig fremtrædende er risiko for, at der kommer meget mere salg.
På Wall Street var der fredag tegn på lidt mindre uro. Techaktier steg i den tidlige handel, og hen på eftermiddagen i New York var S&P 500 oppe 0,8 procent og Nasdaq 1,6 procent, hvilket kun udlignede en del af torsdagens tab. Det kom efter en jobrapport, der var stærkere end ventet: USA fik 165.000 nye job i oktober, og ledigheden faldt til 4,1 procent. Nasdaq havde torsdag sin værste dag i 19 måneder. Store techselskaber som Apple, Tesla og Nvidia mistede omkring 1.000 milliarder dollar i løbet af en enkelt handelsdag. De fleste indeks ligger stadig i plus for året. Nasdaq Composite er op 6,35 procent siden årets start, men ligger mere end 10 procent under toppen. Mohit Kumar, økonom hos Jefferies, siger, at han ikke venter et hurtigt comeback i USA, men heller ikke tror på, at torsdagens fald markerer starten på en afvikling af AI-handlen. Han påpeger, at AI-investeringer har været en vigtig drivkraft for amerikansk vækst, og at han ikke ser Demokraterne give op på den vækstmotor.
Frygt for strammere regler
Natalia Sedlak, der er chefanalytiker i AL Sydbank, forklarer faldet med, at investorerne forventer skrappere styring af AI-selskaberne fremover.
– Aktierne reagerer med fald her til morgen, da demokratisk sejr øger frygten for mere regulatorisk overvågning af forskellige industrier, herunder teknologi, som i forvejen har været hårdt ramt over den sidste måneds tid, lyder hendes analyse.
Med andre ord frygter markedet, at politikerne i højere grad vil blande sig i, hvordan teknologibranchen arbejder. Og netop teknologiaktierne har i forvejen haft det svært den seneste måneds tid.
Musk, grøn energi og vindere og tabere
Frank Øland Hansen, chefstrateg i Danske Bank, har også lagt mærke til, at teknologiaktierne er under pres dagen efter valget. Han peger på, at Tesla og SpaceX falder, fordi Elon Musks massive støtte til Republikanerne nu mister værdi.
I en kommentar skriver han, at grøn energi og infrastruktur umiddelbart står til at vinde. Fossil energi, banker og dele af medicinalindustrien kan til gengæld blive mødt af større politisk modvind.
Mindre usikkerhed kan også tælle
Hos PFA Pension hæfter chefstrateg Tine Choi sig ved, at det klare valgresultat har fjernet en del af den usikkerhed, der har præget aktiemarkederne de seneste uger. Selv om teknologiaktierne oplever modvind her og nu, kan der derfor godt være positive takter i sigte for de amerikanske aktier.
Hun mener ikke, at politisk stilstand i Washington nødvendigvis er dårligt set med investorøjne.
– Det gør store politiske ændringer sværere at gennemføre, og den forudsigelighed kan markederne faktisk godt lide, skriver hun i en kommentar.